Foreningsmål
Foreningen Pædiatrisk Interessegruppe På Panum Instituttet – PIPPI – er for alle medicinstuderende der har interesse i pædiatri, samt de emner som pædiatrien handler om.
Formålet med foreningen er, at etablere et samlingspunkt for oplysning og læring om pædiatri, uddannelsen indenfor pædiatri og pædiatriske fagområder. Målet er, at danne en forening der kan arrangere møder, foredrag, temadage og kurser for medlemmerne én gang om måneden. Niveauet målsættes at være for studerende på alle semestre. Hvert medlem betaler et kontingent (kr. 50,- pr semester), medlemskab giver adgang til grupperummet (KU-net) hvor der vil være materiale fra undervisningen samt mulighed for at deltage i tilmeldingsnødvendig undervisning og sociale arrangementer.
Foreningen har en styregruppe som mødes én gang om måneden. Alle er velkomne i styregruppen, men man kan som medlem også vælge blot at komme til foredragene og de sociale arrangementer. Det er styregruppens ansvar at finde foredragsholdere, sætte annoncer i MOK, varetage foreningens økonomi, oprette hjemmeside, søge legater samt at arrangere sociale arrangementer. Målet er endvidere, at styregruppen skal opstarte kontakt til Dansk Pædiatrisk Selskab, da vi igennem et samarbejde med dem, får bredt vores kontaktflade ud, kan finde flere foredragsholdere og få nye idéer til spændende arrangementer.
Derudover er det nødvendigt at søges støtte til faste udgifter forbundet med drift af gruppen i form af udgifter for hjemmeside (www.pippi-kbh.dk), bankkonto, tryk af plakater og flyers, kontorartikler (papir, konvolutter mv.). Ansøgning om støtte kan også blive nødvendig i forbindelser med udgifter ved afholdelse af arrangementer som foredrag, temadage, kurser eller andre aktiviteter, der skulle overskride foreningens midler.
Det er i foreningens mål at oplyse og tilbyde information om det pædiatriske speciale for medicinstuderende og tilbyde kompetenceforbedrende undervisning, for studerende på alle semestertrin, med fagligt udbytte for alle deltagere. Det vurderes at alle medicinstuderende kan have gavn af at deltage til arrangerede foredrag og møder, både studerende med plan om specialisering i pædiatri, men også studerende som ønsker mere viden om pædiatriske emner og bedre evner til at håndtere pædiatriske og pædiatrirelaterede problemstillinger.
2009


14.03.2012 16:30 -
18:00
PIPPI-møde/foredrag
11.04.2012 16:30 -
18:00
PIPPI-møde/foredrag
09.05.2012 16:30 -
18:00
PIPPI-foredrag om akut pædiatri